Dansk design og kvalitet

4.9/5 stjerner på TrustPilot

100 dages tilfredshedsgaranti

100 dages tilfredshedsgaranti

Farveprøver

Akupanel montering på væg med lim

Montering på væg med lim

Du skal bruge:

Til monteringen af panelerne har du brug for det følgende:

  • En sav – enten rundsav eller en normal fukssvans, hvis panelerne skal tilskæres.
  • Evt. små skruer på ca. 15 mm. til fastgørelse af lameller i forbindelse med tilskæring af paneler.
  • En fugepistol.
  • Limtube (cirka ½ tube pr. panel).
  • Tommestok / målebånd.
  • Blyant.

Step 1: Klargør væggen

Start med at klargøre væggen. Tør væggen af med en klud og fjern eventuelle skruer, søm og andre forhindringer, så væggen er helt jævn. Herefter kan du opmåle og markere der, hvor panelerne skal opsættes.

Klargøring af væggen

Step 2: Tilskæring af panelerne i højden

Når du har opmålt din væg, ved du om dine paneler skal skæres til, for at de kan være på din væg.

Hvis du har behov for at justere panelet i højden, så kan du save panelet over ved hjælp af en rundsav eller en fukssvans (en normal sav).

Markér savelinjen på panelet ved hjælp af en blyant, så du kan save lige.

Tilskæring af panelerne i højden

Husk at skrue lamellerne fast efter tilskæring

Når du har savet panelet over, er det en god idé, at skrue enderne af lamellerne fast igen bagfra (gennem filten og ind i lamellerne) ved hjælp af ca. 15 mm. lange skruer. Ellers kan du risikere, at lamellerne kan hænge lidt løst.

Gentag gennem hver lamel.

Skru lamellerne fast

Step 3: Montering af panelerne med lim

Start med at skære toppen af en limtube og sæt den i limdispenseren. Fordel herefter lim jævnt på filten på bagsiden af et panel.

Herefter er du klar til at montere panelerne. Sæt panelet mod væggen på det markerede område på væggen. Pres panelet mod væggen over hele overfladen, så limen fordeles godt og sætter sig fast. Limen kan holde panelet på væggen efter 20-30 sekunder  Tjek om panelet er monteret lige ved at bruge et vaterpas undervejs.

Montering med lim

Step 4: Tilskæring i bredden

Når du når til enden af din væg kan det være, at du er nødt til at skære panelet til i bredden.

Du kan justere panelerne i bredden ved at skære i filten med en kniv. Hvis din beskæring lige præcis rammer ved en lamel, kan du skære igennem med en rundsav eller en normal fukssvans.

Lim herefter den sidste del af panelet fast på væggen.

Tilskæring i bredden

Step 5: Tilføj afslutningsliste

Til at lave en flot ramme omkring panelerne, der giver en pæn afslutning, kan du bruge vores afslutningslister. Skær hjørnerne i smig til den ønskede længde. Påfør et tyndt lag lim på afslutningslisten – lige nok til at den hæfter, men ikke så meget at det flyder ud over.

Tilføj afslutningsliste

Nu er du færdig!


Går tingene ikke som planlagt? Vi er her for dig, hvis du har brug for hjælp.

Ring til os

+45 78 74 02 02

Send os en e-mail

pm@woodupp.dk

Åbningstider

Mandag til torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.30-13.30

Your cart

Ingen varer i kurven.