Intern servicekoordinator, – og salgsassistent
Brænder du for at sikre en gnidningsfri ordre- og forsendelsesproces? Har du en naturlig interesse for at forbedre serviceprocesser og skabe sammenhæng mellem forskellige teams og kollegaer? Så er det måske dig, vi søger til en stilling i vores afdeling i Skærbæk.
Hos PVH OutDoor A/S, som er en del af WoodUpp Group, vækster vi og har forrygende travlt. Derfor søger vi en dygtig, selvstændig og engageret servicekoordinator, – og salgsassistent, som kan være med til at styrke vores interne servicefunktion og sikre, at vores ordrer og forsendelser håndteres effektivt fra A til Z.
Som Servicekoordinator, – og salgsassistent hos os, vil du få en central rolle i at koordinere vores logistiske processer og sikre, at vores produkter bliver afhentet og leveret til tiden. Du vil arbejde tæt sammen med vores produktionsteam, lager og eksterne transportører for at optimere hele forsendelseskæden.
Det er vigtigt, at du har et skarpt øje for detaljer og kan bevare overblikket, selv når der er travlt.
Du vil være det primære kontaktpunkt for dine kollegaer i hele verden vedrørende produktspørgsmål, status på ordrer og forsendelser. – Du skal derfor kunne kommunikere på både dansk og engelsk.
Det bliver bl.a. dit ansvar at sikre alle indkomne ordre bliver behandlet, oprettet og afsluttet i vores ERP-system ”Microsoft Business Central” – ligesom du i din arbejdsdag skal være med til at koordinere, og booke alle udgående transporter fra virksomheden. Som en del af dine opgaver vil du også yde support til vores salgsansvarlige. Det kan være i form af udarbejdelse af tilbud, forberedelse af præsentations- og salgsmaterialer samt koordinering af information og dokumenter til kunder. Du bliver dermed en vigtig brik i at sikre en effektiv og professionel salgsproces.
Hos WoodUpp Group værdsætter vi medarbejdere, der tager initiativ og arbejder proaktivt for at finde løsninger. Vi tilbyder et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af en engageret gruppe, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleordene.
Dine arbejdsområder:
- Ordrekoordinering: Oprettelse og håndtering af salgs, og indkøbsordrer i vores ERP-system, ”Microsoft Business Central”
- Forsendelsesplanlægning: Planlægge og koordinere forsendelser for at sikre rettidig levering til vores partnere, og datterselskaber i hele verden
- Kommunikation med transportører: Booke og koordinere transport med eksterne leverandører
- Kontaktpunkt: Være det primære kontaktpunkt for kollegaer vedrørende status på ordrer og forsendelser.
- Serviceorgan: Assistere produktionsteamet med nødvendige dokumenter, og anden hjælp.
- Ad-hoc: Være behjælpelig med andre ad-hoc opgaver til administrationen.
Det her er hvad vi forventer af dig:
- Har erfaring med koordinering og/eller ordrebehandling, gerne fra en produktionsvirksomhed.
- Er struktureret, løsningsorienteret og har et positivt mindset.
- Arbejder selvstændigt og samtidig trives i et teammiljø.
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Er vant til at håndtere mange opgaver samtidig og bevarer overblikket i en travl hverdag.
- Er flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Det her er, hvad du kan se frem til:
PVH OutDoor A/S, som er en del af WoodUpp Group, har egen produktion og administration i Skærbæk. – hvor din base bliver i produktionsadministrationen i Skærbæk.
Vi sælger vores varer via vores egne salgskanaler hvor vores webshop er den største salgskanal. Via webshoppen har vi salg til det meste af Europa, USA og Canada. Vi har egne selskaber i Danmark, Polen, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Italien, USA, Australien, Dubai og Sydafrika.
Hos os får du en afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Vi er en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone og et tæt sammenhold, hvor du får engagerede og kompetente kolleger og kommer til at arbejde i et inspirerende miljø med en klart defineret og ambitiøs vækststrategi.
- Sundhedsordning og pensionsordning
- Sommer- samt julefest og mange andre sociale sammenkomster.
- Løn efter kvalifikationer.
Lyder det som noget for dig?
Ønsker du at tage del i PVH OutDoor’s spændende udvikling, så send din ansøgning til vores HR-Manager Dorthe Kisum på dki@woodupp.dk.
Vi holder samtaler løbende, og glæder os derfor til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at kontakte Dorthe Kisum på tlf. 40 96 99 99 for at høre mere om stillingen.