Vi søger en frisk regnskabsmedarbejder, der vil arbejde i en ung vækstvirksomhed med vores udenlandske datterselskaber, og har lyst til at udvikle sig.
Vi er en ung e-commerce virksomhed med egen produktion i Ribe. Vi søger en frisk regnskabsmedarbejder, der er struktureret, pligtopfyldende, sætter en dyd i at være ajour og har mod på at være bogføringsansvarlig for vores udenlandske datterselskaber. Vi lover en spændende stilling, hvor du kommer ind i et stærkt finans-team, og med masser af plads til udvikling faglig og personlig udvikling. Du får bl.a. gode mulighed for løbende rejseaktivitet, som du selv kan være med til at planlægge.
Overblik over arbejdsopgaver:
- Have det daglige ansvar for bogføring og administration af koncernens datterselskaber i Sverige, Holland og Frankrig.
- Daglig bogføring og afstemninger af hele regnskabet (resultatopgørelse og balance).
- Udarbejde betalingsforslag i bank, lave momsafstemninger og -sandsynliggørelser.
- Have løbende dialog med udenlandske kolleger samt arbejde tæt sammen vores bogholder med ansvar for de danske enheder, vores Group Controller og CFO.
- Optimering af arbejdsopgaver, herunder bidrage til digitalisering og effektivisering af arbejdsgange.
Udover at være den sikre hånd på den daglige bogføring, vil du naturligt komme til at indgå i dialog med vores udenlandske direktører, samt være en vigtig medspiller i vores finansteam i Danmark. Der vil være rejseaktivitet til vores datterselskaber i foreløbigt Sverige, Holland og Frankrig, forbundet med dit job (3-10 ture årligt).
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores stærke finansteam bestående af bogholder (med ansvar for det danske produktionsselskab og danske salgsselskab), Group Controller, COO og CFO, der har en baggrund som statsautoriseret revisor.
Vi anser os selv som en ung vækstvirksomhed, og der vil derfor naturligt opstå udviklingsmuligheder undervejs på rejsen i takt med virksomhedens udvikling.
Din profil:
Vi håber du kan nikke til og synes det er motiverende at sige:
- Jeg er stabil, trives i faste opgaver, kan lide at sikre “orden i penalhuset”, optimere arbejdsgange og gøre hverdagen lettere mig selv og mine kolleger
- Jeg har lyst til at undersøge nye effektiviseringsværktøjer og have fingeren på pulsen
- Jeg arbejder både selvstændigt og i teams, og kan styre min egen dagligdag effektivt
- Jeg vil gerne være en del af et ungt team, der har det sjovt sammen i hverdagen og kan lide en uformel og “nede på jorden” omgangstone
- Jeg er flydende på engelsk i skrift og tale, og vil gerne arbejde tæt sammen med udenlandske kolleger (dansk accent og mindre grammatikfejl er helt accepteret - det har vi andre også ;-)).
Du skal have praktisk erfaring med bogholderi. Du kan fx have været bogholder i en virksomhed, eller været revisor/assistent/associate i en revisionsvirksomhed, hvor du har beskæftiget dig med bogføring, herunder debitor-, kreditor- og bankafstemninger samt momsopgørelser og -indberetninger.
Det vil være en stor fordel at du kender og har erfaring med Business Central (vores ERP-system) eller Navision.
Uddannelse: Finansøkonom, HA, HD(R), tilsvarende. Det afgørende er din gnist og vores kemi!
Om WoodUpp:
WoodUpp er en ung virksomhed, og i 2017 opfandt vi akustik-panelet. Vi har fabrik i Ribe, hvorfra vi producerer vores akustikpaneler, som vi sælger via vores webshops over hele Europa, USA & Canada. Siden 2017 har der været fart over feltet, og vi har nu afdelinger i Holland, Sverige og Frankrig (flere er på vej).
Arbejdsforhold:
Vores hovedkontor befinder sig i Ribe, og vil også være den primære arbejdsplads. Arbejdspladsen er fleksibel, men vi foretrækker at skabe et miljø, hvor vi arbejder sammen i vores nye og seje lokaler i Ribe. Lønnen aftales efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist:
Vi afholder løbende samtaler. Opstartsdatoen afhænger af, hvornår du har mulighed for at starte.
Hvis det lyder som noget for dig, så send venligst en kort ansøgning (max 1 side, gerne kortere - en samtale er langt sjovere og givende) med din motivation samt dit CV til Mikkel Knudsen (COO) på mkn@woodupp.dk.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, så ring gerne til Steffen Silberbauer (CFO) på +45 25 12 93 01.
Lær mere om WoodUpp her: www.woodupp.dk