Group Financial Controller
Group Financial Controller med erfaring fra lignende stilling til førende e-commerce, sourcing- og produktionsvirksomhed i vækst – kendt for de originale akustikpaneler.
"Brænder du for tal, analyser og udvikling? Har du lyst til at være en del af en stærk økonomifunktion? Vi søger en skarp Group Financial Controller, der vil med på vores vækstrejse. Hvis du ønsker at have en vigtig rolle i en spændende og international virksomhed, så er dette jobbet for dig!”
Hos WoodUpp Group A/S vækster vi og har forrygende travlt. Derfor søger vi en struktureret, datadrevet og analytisk stærk controller, der kan lide at kommunikere på tværs af organisationen. Vi lover en spændende stilling der går bredere end kun finansområdet, og indebærer betydelig forretningsforståelse.
Du bliver en del af en økonomifunktion, som har været bygget op over de seneste 1,5 år, hvorfor du vil have betydelig indflydelse på udviklingen og tilpasning af nuværende processer, samt opbygning af nye, i takt med vores vækstplaner.
Dine arbejdsområder:
Som vores Group Financial Controller, arbejder du i en ”service-funktion” for den daglige drift, og skal bidrage med følgende opgaver:
- Controlling og overblik over koncernens datterselskaber
- Månedsafslutning og afstemninger
- Rapportering bredt i organisationen (andre KPI end finansielle)
- Vedligehold og optimering af ERP-system (Business Central), BI-rapportering samt integration af datterselskaber i hele verden
- Optimering og udvikling af afstemningsprocedurer
Din første store opgave bliver i tæt samarbejde med vores Head of Finance at styrke koncernens controlling funktion gennem effektivisering af processer og sikring af ensartet håndtering af transaktioner på tværs af koncernens datterselskaber.
Vi anser os selv som en start-up der er ved at blive mere moden, og derfor vil der helt sikkert opstå flere opgaver undervejs. Du vil helt sikkert også kunne bidrage med nye idéer og tiltag, der skal udvikle vores setup til det næste niveau. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores bogholdere, Head of Finance og CFO med daglig reference til vores Head of Finance.
Vi håber, du kan nikke til og synes det er motiverende at sige:
- Jeg kan lide at give den gas med balance i hverdagen, sætter en dyd i at eksekvere med kort varsel og vil være en del af en ung organisation, der samtidig har det sjovt sammen i hverdagen.
- Jeg kan lide at sikre “orden i penalhuset”, skabe gennemsigtighed, optimere arbejdsgange og gøre hverdagen lettere for mine kolleger.
- Jeg har lyst til at undersøge nye effektiviseringsværktøjer og have fingeren på pulsen med hvad der rører sig på finansområdet.
- Jeg arbejder både selvstændigt og i teams, og kan styre min egen dagligdag effektivt.
- Jeg trives i at opfatte min rolle i organisationen som en tillidsskabende person, der servicerer og skaber værdi for mine kolleger.
Det her er, hvad du kan se frem til
WoodUpp er en førende e-commerce virksomhed med egen produktion og administration i Ribe.
Vi sælger vores varer via vores egne salgskanaler hvor vores webshop er den største salgskanal. Via webshoppen har vi salg til det meste af Europa, Afrika, USA og Canada. Vi har egne selskaber i Danmark, Sverige, Holland, Frankrig og Sydafrika.
Hos os får du en afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Vi er en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone og et tæt sammenhold, hvor du får engagerede og kompetente kolleger og kommer til at arbejde i et inspirerende miljø med en klart defineret og ambitiøs vækststrategi.
- Sundhedsordning og pensionsordning
- Sommer- samt julefest og mange andre sociale sammenkomster.
- Løn efter kvalifikationer.
- Fleksible arbejdstider
Lyder det som noget for dig?
Ønsker du at tage del i WoodUpp spændende udvikling, så send din ansøgning til cch@woodupp.dk.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at kontakte Head of Finance, Casper Christensen på tlf. 60231662 for at høre mere om stillingen.